Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 15. oktober 2009

Kødfri mandag

Musiklegenden Paul McCartney, som har været vegetar i næsten 40 år, opfordrer os alle til at holde en kødfri dag om ugen.  

Hjælp klimaet – spis mindre kød!
”Mange af os bliver grebet af hjælpeløshed ved tanken om klimaforandringerne. Vi ved, vi står over for en enorm udfordring, men det er svært at gennemskue, hvem man skal lytte til, når man ønsker at gøre en reel indsats for at få en renere og sundere verden. Ved at undlade at spise kød en enkelt dag om ugen, kan alle gøre en forskel”, siger ex-beatlen.

Da Paul McCartney i juni måned præsenterede sin ide for offentligheden var det med støtte fra en lang række berømtheder, såsom skuespillerne Kevin Spacey og Woody Harrelson og industrimagnaten Richard Branson. McCartney fik selv ideen fra FN’s klimapanel, som har beregnet,at næsten en femtedel af klodens udslip af drivhusgasser stammer fra kødproduktionen.

Gode argumenter
Drøvtyggere slipper store mængder metan ud i atmosfæren. Metan (sumpgas eller biogas) er en drivhusgas, der er 22 gange mere effektiv end CO2 til at skabe drivhuseffekt. Desuden er kvægdrift mange steder i verden forbundet med skovrydning, hvilket som bekendt forværrer drivhuseffekten, eftersom træerne optager CO2 og omdanner det til ilt. Sidst men absolut ikke mindst er et liv i det industrielle landbrug meget barsk for dyrene. Med en kødfri dag om ugen gør du en forskel for både dyr og miljø.


Kategorier

%d bloggers like this: