Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 19. oktober 2009

Den danske pelsbranche indsmigrer sig hos unge designere

Danske pelsfirmaer tilbyder lukrative sponsoraftaler og dyre rejser til unge britiske designere i forsøget på fremme salget af pels. I årtier har dyreværnsorganisationer ellers ført kampagner mod pelsmoden. Kampagner der bl.a. har medvirket til indførelsen af et forbud mod pelsdyrsopdræt i bl.a. Storbritannien og Holland, og gjort nogle af de britiske designere mindre villige til at anvende pels i deres kollektioner.

Et tilbud, man ikke kan afslå?
Nu er de danske pelsfirmaer Saga Furs og Kopenhagen Fur imidlertid begyndt at tilbyde gratis pels til unge britiske designere, og inviterer både designere og stylister på luksusophold i Skandinavien med alt betalt. Desværre modtages pelsfirmaernes ”gavmildhed” ofte med kyshånd, for unge, mindre kendte designere får dermed råd til at afholde dyre modeopvisninger og hyre kendte modeller. At pelsfirmaernes indsats har givet pote, fremgik tydeligt på de store opvisninger under modeugen i London sidste vinter, hvor pels igen indgik i en stor del af kollektionerne.

Belastede og stressede dyr
Indespærrede dyr udviser ofte neurotisk og stereotyp adfærd. De bevæger sig hvileløst frem og tilbage på nøjagtig samme ”rute” eller går rundt i ring – time efter time, dag efter dag. Selvskadende adfærd og sågar kannibalisme forekommer også.  ”De fleste briter har indset, at pelsindustrien er brutal, og vil ikke have noget med den at gøre,”  siger Poorva Joshipura fra dyreværnsorganisationen PETA (People for the Ethical Treatment of Animals), til den britiske avis The Times. ”Der er intet moderigtigt ved måden, hvorpå dyrene lever og dør. Pelsfirmaerne vil altid søge at maksimere deres profit på bekostning af dyrene. Pelsindustrien er en blodig industri”.


Kategorier

%d bloggers like this: