Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 30. december 2009

Skræm ikke dyrene!

Fyrværkeri er for mange mennesker synonym med festlig stemning og æstetisk fornøjelse, mens andre allerhelst vil sætte propper i ørene. Dyrene hører i hvert fald til den sidste kategori.

Angst og risiko for varige men
For mange dyr er perioden omkring nytårsaften, som er præget af høje og hyppige brag, den værste tid på året. De høje lyde og lysglimtene gør dyrene meget angste og skræmte, og hvis man skyder fyrværkeri af i nærheden af et dyr, er der en reel risiko for, at det får varige men. Også vilde fugle lider på denne aften. Man ser hvert år fugle dumpe ned fra træer, hvor de angste og forvirrede løber rundt uden at kunne finde op igen. Vandfugle kan heller ikke flygte væk, når det er mørkt. Fyrværkeri har mange dyreliv på samvittigheden.

Svenskerne mere lydhøre
I Sverige er man mere lydhør over for, at denne aften er rædsom for dyrene. Flere steder, bl.a. hos vores øresundsnaboer Malmø og Lund, har man indført forbud mod affyring af fyrværkeri med undtagelse af netop nytårsaften mellem kl. 18.00 og 02.00.


Kategorier

%d bloggers like this: