Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 18. marts 2010

Dyrevelfærd på den politiske dagsorden

For første gang er der blevet stiftet et parti i Danmark, som har dyrevelfærd som et væsentligt punkt på dets politiske agenda. Christian H. Hansen, som i januar meldte sig ud af Dansk Folkeparti, har stiftet partiet Fokus, som ud over dyrevelfærd også har klimapolitik og økologi som mærkesager.

Langt fra partiprogrammer til virkelighed
Reaktionerne er kommet hurtigt, og mange har haft travlt med at pointere, at det ny parti er overflødigt, da de fleste partier har en formuleret dyrevelfærdspolitik i deres program. Til det kan man svare, at der indtil nu har vist sig at være lang vej mellem de fine ord i partiernes programmer og reel handling, som kunne forbedre livet for de millioner af dyr i landbruget eller for de mange forsøgsdyr. Når det kommer til handling viser de fleste politikere sig til at være berøringsangste i forhold til at stille krav til industrien – og dyrene betaler prisen.

Derfor hilser vi Fokus velkommen og ønsker dem god vind i deres arbejde for reel dyrevelfærd.


Kategorier

%d bloggers like this: