Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 3. juni 2010

Husholdningsprodukter testet på dyr kan snart være fortid i Storbritannien

God nyhed for forsøgsdyrene! Den nye britiske regering har officielt forpligtet sig – i hvert fald på papiret – til at standse testningen af husholdningsprodukter på dyr. Det er en sag, som Forsøgsdyrenes Værn, i lighed med en række europæiske dyreværnsforeninger, har arbejdet for i mange år.

Succes efter mange års kampagner
I det netop offentliggjorte regeringsprogram lyder det, at testningen af husholdningsprodukter på dyr skal stoppes, og at anvendelsen af forsøgsdyr i forskningsøjemed skal minimeres. Hvis den britiske regering lader handling følge ord vil det betyde redningen for tusindvis af forsøgsdyr. Erklæringen hilses velkommen af den britiske dyreværnsorganisation BUAV, som i en længere periode har kørt kampagnen ’Clean Up Cruelty’. Læs også om Forsøgsdyrenes Værn kampagne om samme emne ’Rengøringsmidlerne snavsede hemmeligheder’.

Bedre sent end aldrig
Det bebudede kursskifte fra højeste sted afspejler en holdningsændring i befolkningen, der længe har været klar: tilslutningen til kravet om produkter, fremstillet uden brug af dyreforsøg, er støt stigende. Og producenterne har vist sig at være mere og mere lydhøre: listen over producenter, der har opnået den internationalt anerkendte HHPS – certifikat (Standard for husholdningsprodukter produceret uden brug af dyreforsøg) bliver længere for hvert år der går. Du kan se en liste over HHPS-produkter, der er tilgængelige i Danmark, her.


Kategorier

%d bloggers like this: