Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 10. februar 2011

Alle kneb gælder?

Er man avislæser, så er der gode chancer for, at man allerede har set Arlas helsides annoncer om hvordan mælkedrikning gør verden til et bedre sted. Annoncernes indhold er mildt sagt misvisende.

Mælk – men ikke til kalvene
Mælkeproduktionen gør på ingen måde verden til et bedre sted for de køer, der skal levere mælken. De er nemlig dømt til et unaturligt og belastende liv, hvor de holdes konstant drægtige for at kunne producere mælk. Mælk som selvfølgelig ikke kommer deres egne kalve til gode. De fjernes umiddelbart efter fødslen, selv om de under normale omstændigheder vil gå hos deres mor i helt op til 15 måneder. Tyrekalvene, som i landbruget opfattes som en biprodukt af mælkeproduktionen, slagtes enten med det samme eller når de er omkring 10 måneder gamle – medmindre de eksporteres til Holland til et kort og kummerligt liv som tremmekalve (det har Forsøgsdyrenes Værn tidligere kørt en kampagne om og omtalt i medlemsbladet).  Kvierne får lov til at vokse op, indtil de selv i 2 års alderen overgår til mælkeproduktion.

Husk det sunde skepsis
Dertil kommer det efterhånden velkendte faktum, at kvægavl – som mælkeproduktionen er en del af – er én af de helt store miljøsyndere.  Den udleder drivhusgasser – herunder store mængder methan, som giver en stærkere drivhuseffekt end CO2, forurener grundvandet og medvirker til skovrydning. Især i Sydamerika ryddes enorme skovarealer for at for at give plads til kvægavl. Små forbedringer i produktionsapparatet kan på ingen måde lave om på det. Sundhedsmæssigt er det heller aldrig lykkedes at tilvejebringe uigendrivelige grunde til at drikke mælk – snarere tværtimod. Senest har Sundhedsstyrelsen sænket anbefalingen til dagligt mælkeindtag. Af hensyn til både dyr, miljø og ens sundhed er der god grund til at droppe mælken. Der er mange andre måder at få kalk på. Komælk er for kalve.


Kategorier

%d bloggers like this: