Posted by: Forsøgsdyrenes Værn | 24. juni 2011

Læg harpunerne

Japan genoptager under påskud af videnskabelige formål sin kontroversielle og internationalt fordømte hvaljagt i Stillehavet.

På randen af udryddelse
Mennesket har temmelig nådesløst jagtet hvaler gennem hele sin historie. De tidligste vidnesbyrd kan dateres mindst 8000 år tilbage, men hvalfangsten blev intensiveret og industrialiseret i det 19. århundrede. Det har bragt mange arter på randen af ​​udryddelse, og mindst fem hvalarter er idag stadigvæk truet. Allerede i 1946 blev Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) oprettet for at kontrollere hvalfangsten og sikre artens overlevelse. I 1986 vedtog IWC et moratorium, der forbød kommerciel hvalfangst – mens fangst til ’videnskabelige’ formål stadig tillades. Det er det smuthul, som Japan, trods protester fra verdenssamfundet såvel som andre IWC-medlemmer, igen vil udnytte.

Videnskabeligt skalkeskjul
Japan begrunder sin planlagte fangst på 260 hvaler i det nordvestlige Stillehav med behovet for at foretage undersøgelser af indholdet i hvalernes maver, DNA-analyse og på anden vis studere hvalernes levevis. Som mange biologer påpeger, er det slet ikke nødvendig at dræbe hvaler for at udføre denne type forskning. Japans videnskabelige ærinde er således et skalkeskjul for at drive kommerciel fangst. Hvalkødet sælges nemlig på markedet, når ’undersøgelserne’ er afsluttet.

Principløs dansk politik på området
Under dække af at indtage en mæglerstilling fører Danmark en vægelsindet politik i IWC. Med henvisning til IWC’s manglende handlekraft – tilslutning til aftalen er frivillig, og der er ingen sanktionsmuligheder, hvis medlemslandene bryder den – arbejder Danmark for en model, der giver indrømmelser til begge parter, og dermed støtter, med Udenrigsministeriet egne ord, ’en bæredygtig udnyttelse, baseret på den bedst foreliggende videnskabelige rådgivning’. Man mangler stadig at få specificeret hvordan den bedste rådgivning kvalificeres, og hvorvidt dyreetiske parametre indgår i rådgivningen.

Misforstået hensyn
Når det gælder hvalfangst – eller tyrefægtning for eksempel – bør man vedtage politikker, som utvetydigt sætter dyreetiske principper højere end misforståede hensyn til inhumane traditioner. Mange af disse traditioner har iøvrigt forlængst har mistet deres tilslutning i befolkningen. Således er det 69 % af den japanske befolkning, der modsætter sig hvalfangst i antarktiske farvande. Det er på høje tid at lægge harpunerne.


Kategorier

%d bloggers like this: