LD50 testen

Dyreforsøgene sker dels under fremstillingsprocessen, og dels når produktet er færdigproduceret. Testene inkluderer den klassiske LD50-test, som er meget lidelsesvoldende: den går ud på at fastslå, ved hvilken dosis 50 % af forsøgsdyrene dør. Testen har i mange år været stærkt kritiseret, også fra videnskabelig side, for at være uvidenskabelig og stærkt lidelsesvoldende. Den tillades ikke længere ved testning af kemikalier, men for lægemidler, specielt giftige biologiske produkter, som kan variere i sin sammensætning, anvendes den altså fortsat.

Testen kan variere i udførelse, men i et studie fra 1994 om netop LD50-test af botulingift, anbefales det, at der anvendes mindst 100 mus. Dyrene får indsprøjtet gift i bughulen og derpå observeres de i 3-4 dage. I dette tidsrum rammes en stor del af musene af muskellammelse, synsforstyrrelser og lammelse af mavemusklerne. Det fører til, at dyrene kvæles.

Det anslås, at der på verdensplan årligt anvendes 300.000 mus i disse tests. Effekten af en botoxindsprøjtning er ikke permanent. Behandlingen må gentages med 3-6 måneders mellemrum, hvilket naturligvis har medført, at fremstillingen af botox er blevet en særdeles indbringende forretning. Og jo mere botox der anvendes, jo flere mus må lade livet i de lidelsesvoldende forsøg – da alle partier skal testes.

%d bloggers like this: